Online Shop

Risteriet • Info

Butik • Kafé

Man. / Fre. 8:00-18:00 | Lør. 10:00-15:00

Studiestræde 36, 1455 Kbh. K - Vis på kort

Store Kongensgade 54, 1264 Kbh. K - Vis på kort

Kontakt · Mail: info@risteriet.dk

Husk i butikken kan du vende og dreje på knapperne - og vi står altid klar til at vejlede dig. Har du brug for at sidde og tænke over det, foreslår vi at du gør det over en udsøgt kop kaffe i vores Kafé


Forside: Risteriet.dk › Kategori: Grønne bønner › Indonesien Kopi Luwak Kayumas Estate


 

 
 
 

Indonesien Kopi Luwak Kayumas Estate

-


Send til en ven

Pris: DKK 125,-

UDSOLGT

Verdens "dyreste" kaffe

Det er et mår-lignende dyr der gør hele forskellen. Nemlig den indonesiske Luwak der minder mest om en desmerkat i udseende. En Palmeruller hedder den vist også, ifølge kilde via Københavns Zoo..

Forskellen Luwakken gør er mest markant smagsmæssigt, udbudsmæssigt og, kombineret med dens fantastiske historie; derved prismæssigt.

En luwak (lat.: Paradoxurus) er at finde i tropisk Asien fra Indonesien til Indien. Det der har gjort den verdensberømt er, at den bl.a. bor i skove der ligger op kaffeplantager, hvor de så søger føde i kaffebærerne.

Den har en særlig evne til kun at spise de mest modne kaffebar. På sin vis er Luwak'en noget mere grundig end de fleste kaffebønder. Den kan dog kun fordøje frugtkødet omkring selve kernen i kaffebærret. Men ikke selve bønnen. Og det er netop denne faktor der gør forskellen.

For i stedet for at få fordøjet kaffebæret på almindelig manér, føres kaffebærret gennem Luwak’ens mavesystem. Undervejs nedbrydes proteiner og i stedet trænger fordøjelsesenzymer ind i bærret. Efter cirka et døgns mørke frigives den så igen via afføringen og efterlades på jorden i eller omkring kaffeplantagen.

Det lyder ikke specielt indbydende, men ikke desto mindre er det som sagt selv samme proces der gør det til de absolut mest eksklusive kaffebønner i verden. For bønnerne samles nu op af ansatte og gennemgår så - mere eller mindre - den normale rutine for kaffeplantagens bær.

Bærrene renses (grundigt, bare rolig!), tørres i solen, sorteres og pakkes i små sække. Normalt sælges kaffe i 50-70 kg sække, men som med Jamaica Blue Moutain og lignende luksus-kaffer, så sælges Luwak-kaffe, Kopi Luwak, i mindre portioner - så som den 20 kg sæk der findes i Risteriet.

Smagsprofil

Selve smagen af Kopi Luwak er ikke ulig den typiske fyldige bløde smag fra indonesisk kaffe. Det er en meget ren/glat kaffe - med noter af chokolade, sirup og - forståligt nok - jord.

Den mest omtalte forskel ved Kopi Luwak - er den lave bitterhed. Bitterheden - eller mangel på samme - hænger nemlig sammen med kaffebærrets tur gennem Luwak'ens tarmsystem. Her ændres mikrostrukturen i bærret i det proteinindholdet formindsket og det har betydning for bitterheden.

Mere om Kopi Luwak kan findes ved en simpel søgning på google.com og lignende søgemaskiner. Der er dog meget information - og mere kommer hele tiden til - så det kan være lidt en kamp at finde frem til brugbar information. Vores links øverst er dog et godt sted at starte, ligesom det jo også bare handler om at få prøvet selv! Kig ind forbi Risteriet og forkæl dig selv med en kopi-luwak-stempelkande. Eller køb bønnerne og bryg selv - eller, hvis du tør, rist selv!.

Klip fra filmen "The bucket list" hvor Kopi Luwak har en slags bi-rolle

Tips til hjemmeristeren

Pas på ikke at riste for lidt ad gangen! Det er en dyr kaffe, men det kan være dyrt at riste for lidt - da mange hjemmeristere har ristekurver der er indstillet efter at man rister en hvis mængde ad gangen. Man skal f.eks. passe meget på med kun at putte 40 gram i en HW Presicion eller HW I-Roast.

Modsat andre dyre kaffer skal Kopi Luwak ikke ristes for lys - hvilket også er lidt tricky. Vi anbefaler som sagt en mellemmørk rist i nærheden af 2. knæk. Kan man finde det magiske moment - vil det være meget fint om man kan riste den til lige før 2. knæk går i gang ..


SPECIFIKATIONER

VÆRD AT VIDE

Kaffesort: Arabica

Land: Indonesien

Risteprofil: Full City

Anbefalet bryggemetode: Stempelkande, filter/kaffemaskine, moccakande, espresso

Kaffetype: Estate

Smagsprofil: Den typiske fyldige bløde smag fra indonesisk kaffe. Det er en meget ren/glat kaffe - med noter af chokolade, sirup og - forståligt nok - jord. Lavt syreindhold.

Flere produkter i kategorien Grønne bønner


Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter her