Risteprofiler

Her kan du læse om vores risteprofiler og benytte det som guide til hvordan vi rister kaffen.


Silver City

Helt lys rist. En risteprofil for de fineste ø-kaffer. Bevarer bønnens fulde karakter og fine facetter. Til stempelkande.
 

City

Lys rist. En risteprofil for højkvalitets sorter. Bevarer den fulde karakter og mange nuancer i de kræsne bønner, typisk ø-kaffer. Til stempelkande.
 

City +

Mellem rist. En risteprofil der passer til de fleste afrikanske kaffesorter. Bønnens originale karakter er stadig rigt bevaret. En ristning man typisk vil anvende til stempelkande.
 

City ++

Som City + og så et hemmeligt antal sekunder mere. Typisk syd- og mellemamerikanske bønner. En ristning man typisk vil anvende til stempelkande og kaffemaskine.
 

Full City

Mørk rist. En risteprofil hvor det meste af sukkeret i bønnen er karamelliseret hvilket giver en sødere og mere chokolade betonet smag. Bestemt egnet til stempel (måske som after-dinner kaffe), men også typisk til brug i mokkakande og espressomaskine.
 

Full City +

Espresso/meget mørk rist. En risteprofil primært beregnet til espressoblandinger, da bønnens fine nuancer nu vil være nedtonet til fordel for en sødmefyldt (om end stærkt koncentreret) eftersmag. Til brug i mokkakande og espressomaskine.
 

Full City ++

Som Full City + og så et hemmeligt antal sekunder mere. Bruges f.eks. til espresso med robustaindhold.

Nyhedstilmelding

Få sidste nyt fra kaffe-fronten - tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi lover på spejderære ikke at dele din adresse med nogen!

By subscribing to our mailing list you will always stay up to date with the latest news and deals from Risteriet. We will never resell or repurpose your information. Promise.

Tilmeld: Afmeld: