Espresso Corso betyder espressokursus
Vi afholder hver 6-8 uge kursus i espresso-brygning. Det foregår fra vores 'kaffefabrik' i Glostrup (Farverland 9).
Her har vi - udover produktion - et showroom og kursuslokale. Det er også under samme tag som vi har vores administration, webshop, værksted osv.
Det er tæt på motorvejen og Ring 3 - nemt at komme til og med fine parkeringsforhold.
Kurserne er introduktion til bedre hjemmebrygning for nye, nysgerrige og let øvede hjemme-baristaer der har en espressomaskine.
De fleste har naturligvis en ECM og har defor ønsket at komme på kursus hos os - da vi er den danske forhandler af dette tyske kvalitetsmærke. Men det er ikke et krav.
Alle der vil have lært lidt mere om espressobrygningens spændende verden kan melde sig til.
På kurserne bruges ECM maskiner og kværne. Man kan dog medbringe eget setup hvis ønsket, men så send en mail til os herom: kursus@risteriet.dk for aftale. Det kan være en lille ulempe hvis vi ikke kender den model/maskine man medbringer, men det kan lade sig gøre.
For at købe plads på et hold skal du klikke ind her og finde en dato hvor både du kan - og hvor der er plads. Ønsker du at stå på venteliste skal du sende en mail til kursus@risteriet.dk.
Vi holder også andre kurser, arrangementer, events osv. Man kan skrive til os med en forespørgsel og vi vil vende tilbage hurtigt. Skriv til kursus@risteriet.dk