Smagsprofil
CPH CAPS Pot er en relativ mørk kaffeoplevelse. Der er mere bund i smagen, men stadig en elegant balance med behagelige intense chokolade noter.
What´s in the box?
Der er 10 kapsler.
Pot er en økologisk kaffe, og kapslerne er bionedbrydelige og danskproducerede. CPH CAPS er Nespresso®* kompatible.
Der er 5 gram af vores Miscela Potente i hver kapsel.
Om kaffen i kapslerne
Vi har lavet pakker med de enkelte varianter og blandede pakker.
De tre varianter er:
CPH CAPS Org
CPH CAPS Hue
CPH CAPS Pot
Alle økologiske.
Kapslerne er bionedbrydelige og danskproducerede kaffekapsler. Bæredygtige og Nespresso®* kompatible.
Der er 5 gram kaffe i hver kapsel.
CPH CAPS Org er mellemristet og har en energisk friskhed, der brygger en flot let karamel-tonet kop.
CPH CAPS Hue er en mellemmørk kaffe. Ristet i Full City og fantastisk flot fylde med bær og sødme.
CPH CAPS Pot er den mørkeste af de tre. Der er mere bund og utrolig elegant balance med intense chokolade noter.
Om CPH CAPS
- kapsler med Risteriets kaffe
I 2021 fik vi produceret nogle kaffekapsler med vores egen kaffe i. Det startede på opfordring af en erhvervskunde, der på deres virksomhed havde et par kapselmaskiner
Vi testede udvalgte af vores egne kaffer i en kapsel-udgave. I smagninger med forskellige mærker på markedet fandt vi, at vi kunne få en ret god - bedre - smag frem. Så vi fik mod på mere.
Først gik vi lidt stille med dørene. Det var jo egentlig et projekt og en produktion tilegnet denne ene kunde. Men som kunder og gæster på vores kaffefabrik fik nys om – og smagt på – kapslerne, kom der efterspørgsel på almindeligt salg også.
Især op til jul hvor flere gode kunder kunne se en ide i at medbringe Risteriet kapsler, når turen gik til familie og venner, hvor man vidste, at der ventede en kop kapselkaffe.
På vej ud af vinteren 2022 er vi så klar til at tilbyde vores kapsler via almindeligt salg. I første omgang sælges de i egne outlets: her fra risteriet.dk webshoppen, butikken i Glostrup og cafeen på Vesterbro.
God gaveidé
Giv nogle du holder af en god kapseloplevelse. Det er oplagt. Måske du selv har kaffebrygger og kværn, men der står en kapselmaskine hos familie, venner og på din arbejdsplads. Så overrask dem med en bedre kaffeoplevelse.
Eller prøv dem selv. Har du ikke en traditionel kaffemaskine, stempelkande eller espressomaskine? Måske du har fået en kapselmaskine i gave, eller står der en kapselmaskine hjemme på bordet - eller i kontorets køkken – men du synes, at du ikke kan få god smag ud af dem. Så giv det et forsøg med Risteriets kaffekapsler.
Det er den almindelig Risteriet kvalitet. Nyristet specialkaffe, kværnet fint og klemt ned i en kapsel.
Vi arbejder for at sikre, at vores kaffeblandinger passer til enhver bryggemetode som en del af vores mission om at gøre kvalitetskaffe mere tilgængelig for vores daglige kunder. Nu også i kapselkaffe.
_________
* DK Nespresso® er et varemærke som ejes af en tredjepart som ikke har noget at gøre med Risteriet Coffee / Risteriet Aps