Brasilien Los Pinheros Estate  [E]

Brasilien Los Pinheros Estate [E]

Pris fra 65,00 DKK

Grønne kaffebønner

Kaffe fra Brasilien Brasilien er verdens største kaffeproducent. Cafe Do Brasil .. står der på 1/3 af den totale verdensproduktion. Det er meget. Og der er både godt og skidt imellem. Vi har naturligvis sat fokus på de finere kaffebønner fra de store bunker. For i den bedste kvalitet er Brasilien også i toppen og det synes vi du skal smage. Nærmere bestemt disse grønne kaffebønner fa Los Pinheros Estate. En fantastisk god kaffe. Når vi rister Los Pinheros Estate er det en kaffe med dejlige bløde noter af nødder, mandel og aprikot. Fyldig fornemmelse og en behagelig rolig eftersmag der efterlader en en rar 'bund' i ganen. Virkeligt stabilt topniveau.

Historien bag Los Pinheros

Farmen, som hedder flere varianter af Los Pinheros (Fazenda Pinheiros, Colonia dos Pinheros/Pinherios, etc) blev i 1982 købt af Viriato Ferreira de carvalho som ejer og stadig driver den i dag.  

 

Viriato har dog dyrket kaffe siden 1962 da det, som traditionen ofte byder, er et familie-håndværk. Faktisk er han tredje generation og Viriatos bedstefar er anset som en pioner for kaffedyrkningen i netop denne sydelige del af Minas Gerais. 

 

I dag er det så Viriatos familie, inklusiv hans to døtre, der arbejder og driver Los Pinheros farmen. De er meget optaget af kvaliteten og miljøet hvori de dyrker denne fremragende kaffe som vi på alle måder mulige er stolte over at have som vores hus-kaffe her i Risteriet.

Området:

Varianter: Catuai amarelo, Bourbon, Icatu, Acaia, Mundo Novo
Ejer: Viriato Ferreira de carvalho

Højde: 1050 meters
By: Cabo Verde
Region: Sydlige del af Minas Gerais

Anbefalinger til hjemmeristning af kaffebønnerne

Der er en gennemgående solid tone af chokolade i Los Pinheros. Rister du de grønne bønner meget lyst (c og c+) kan man hurtig fornemme at syrligheden giver et indspark, med frisk fornemmelse af også bær og lys nød. Men rister du kaffebønnerne mørkere, op i en Full City, får du bare smurt mere på af tunge choko/kakao noter og det kan være rigtig dejligt som aftenkaffe. Men der er røg på :) 

Anbefalinger til brygning

Vi anbefaler Los Pinheros til alt fra den klassiske filterkaffe brygning, til mere nymoderne tragt trend (Hario, ZeroJapan, o- lign.), stempelkanden, aeropress, fuldautomatiske maskiner og espresso-koncepterne (espresso maskine, handpresso, moccakande, etc). Den er ret taknemmelig og det er absolut kun på en god måde. 

Risteprofilen er "Full City" hvilket giver netop en bred all-around kaffe mulighed. Naturligvis er det ikke til en lys morgenkaffe, for der er som sagt god power i. Hvordan du end brygger den vil fylden komme ud i hele ganen hurtigt og den vil føles blød, sød og mandel/aprikot noter vil komme og hilse på. Det er en dejlig, elegant og meget velbalanceret kaffe.  

Specialty Coffee kvalitet, og i nyristet variant .. ganske enkelt fremragende. Prøv den. Vi rister den flere gange om ugen, hvis ikke dagligt

Efterbehandling

Efter at kaffebærene bliver høstet skal de igennem en efterhøstbehandling før de bliver til "kaffebønner", du kan læse mere om de forskellige efterhøstbehandlinger og deres betydning for kaffens smag her.  

 

Denne kaffe er Pulped Natural.

 

Hvad kan vi byde på? grønne / rå bønner
Hvilke bønner er du til? arabica
Hvor kan du lide kaffe fra? sydamerika
Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? stempelkande, filterkaffe / drip , fuldautomatisk, som base i en espresso blend

Kunder der har købt dette produkt har også købt