Colombia Cafe Sofia Supremo

Colombia Cafe Sofia Supremo

Pris fra 59,00 DKK

Grønne økologiske bønner fra Colombia


Cafe Sofia

 

Cafe Sofia kommer fra sammenslutningen af godt 30 små farme i områderne El Tigre, La Selva, Tribunas, Providencia og Patio Bonito. Dem finder man i Belén de Umbría regionen i det vestlige af Colombias Andes bjergområde. Dyrket i gennemsnitligt 1500 meter over havets overflade og temperatur på 20 grader (c). Rigtigt fine forhold. 

 

Hvad betyder Supremo?

 

Klassificeringen 'Supremo' er klassisk colombianske kaffeparlør. ’Supremo’ refererer til størrelsen på den grønne kaffebønne og skal forstås som et kvalitetstegn – more is more!

 

’Supremo’ er store bønner. Vi er oppe i screen 18/19. Nu er størrelsen på kaffebønnerne blot én måde at systematisere kvalitet. Højdemeter er en anden, men alle disse klassificeringer skal blot forstås som fingerpeg. Kvalitet kommer i sidste ende ud på smag og vi synes du skal smage denne Colombia Supremo fra Cafe Sofia.

 

Fully Washed

 

Bønnerne er, som i det meste af Colombia, behandlet ved en ’fully washed’ metode før tørring. Det vil sige, at i modsætning til ’semi-washed’, ’natural process’ – og den mindre jungle af synonymer der findes derude, så er disse bønner vasket fri for alt frugtkødet ved hjælp af en vanddrevet mølle. Det giver generelt en lidt renere, delikat smag og mindre stærk kaffe, men det skal som alt andet tages med et gran salt.

 

De bedste vaskede kaffer er både fyldige og komplekse i deres udtryk. 

 

Sådan rister vi den

 

Vores risteprofil på Supremo er City + (C+). 

 

Denne mellemlyse profil giver en fremragende balance, frugtet med fine træ og urte noter. Når smagen har foldet sig ud har den dannet en fantastisk fin blød bund så den rammer et bredt publikum. Nye kaffenydere som erfarne. 

 

En lysere ristning sætter syren mere i centrum og her kan det blive lidt en udfordring for balancen men en spændende oplevelse for dem der brygger pour-over og aeropress. Der skal dog arbejdes med doseringen og temperaturen. Stiller man profilen et hak eller to mørkere får man snart en intens tone der kun vokser kraftigere med hver niveau op mod de mørkeste riste. Rammer du over Full City får du en fornemmelse af Starbuck. Det er jo for nogle et skræmmende scenarie og for andre en lille fornemmelse for rejser i USA. 

Hvad kan vi byde på? grønne / rå bønner
Hvor kan du lide kaffe fra? sydamerika
Hvilken profil (styrke) er du til? silver city (meget lys rist)

Kunder der har købt dette produkt har også købt