Tilbud - gælder kun i webshoppen
Burundi Musema SÆSON KAFFE

Burundi Musema SÆSON KAFFE

Pris fra 70,84 DKK 77,00 DKK

Tips til hjemmeristning / Vejledende risteprofil

City (+)

 

Vi rister SÆSON KAFFEN fra Burundi i den lille lomme der er mellem den helt lyse City ristning (risteprofilen til Kenya og Guatemala) og så den lyse mellemristning (der bruges af os til f.eks Mexico og Colombia). Så vi kalder det en City med + sat i parentes.  Altså forkortet til C (+)

 

I vores forsøg på at finde den bedst egnede profil har vi naturligvis været lidt omkring på risteskalaen. Det endte med denne løsning efter at både Silvercity (crazy-lys-3rd-wave-bøllehat-zipporoast) og klassisk lys City ikke satte nok skub i smagen. Og City + var lige begrænsende nok for bibeholdelse af denne Burundis bedste version. Så 'the sweet spot' er denne ristning mellem City og City +. 

 

Som hjemmerister kan man jo selv forsøge og se om vores vurdering giver mening. Det er jo som altid en subjektiv vurdering og som hjemmerister kan du jo frit vælge hvad du ønsker at lave af profil. I juni. juli og august er der nu chancen for at lege løs. Vi har valgt en kort ristetid. Relativ fuld blæs på varmen. Held og lykke.  

Burundi – smag SÆSON KAFFEN og støt

God kaffe, nødvendige køkkenhaver og gerne nogle flere kaniner. Det er tre punkter som vi arbejder med i denne omgang af SÆSON KAFFE i Risteriet. Det første punkt er genganger i alt vi laver. Men de to andre er - indrømmet - lidt nogle der nok kræver en forklaring. 

 

Hvilket vi gerne komme med. For vi er kun glade for at fortælle om et projekt som vi har koblet op på sommerens SÆSON KAFFE. Det er nemlig sådan at vi her juni, juli og august samarbejder med Kofoed Kaffe og Baptistkirken om at få samlet økonomi sammen til at bygge køkkenhaver i landsbyen Musema samt avle kaniner. 

 

Hvordan gør vi så det?

 

Vi giver 10% af salget af Burundi bønnerne tilbage til landsbyen og familierne hvor kaffen kommer fra. Præcist hvor mange køkkenhaver og kaniner der bliver tale om må vi vente til sensommeren med at vide. For der kender vi salget af det som hele juni, juli og august er vores SÆSON KAFFE. Nemlig Musema fra Burundi. 

 

Bønnerne er købt af Risteriet direkte i samarbejde med Kofoed Kaffe. Og via netop Kofoed Kaffe er der et yderligere samarbejde med Baptistkirken i Danmark. Så det er jo lidt af en trenighed - om man så må sige. 

 

Vi har for en del år siden arbejdet med Kofoed Kaffe om bønner fra Musema. Det er en del høste siden og før det blev meget hipt og moderne med kaffe fra det centralafrikanske land. Det er super positivt at der nu er meget mere fokus på kaffe fra flere lande end blot Etiopien og Kenya. Afrika har meget at byde på og Burundi er et godt sted at starte for dem der langsomt skal bevæge sig ud nye kaffer fra et stort kontinent. Ikke mindst nu her med SÆSON KAFFE hvor du støtter mens du smager. 

 

Læs mere om Køkkenhaver og kaniner her. 

 

 

Efterbehandling


Efter at kaffebærene bliver høstet skal de igennem en efterhøstbehandling før de bliver til "kaffebønner", du kan læse mere om de forskellige efterhøstbehandlinger og deres betydning for kaffens smag her.  

 

Dette er en vasket kaffe.

Hvad kan vi byde på? grønne / rå bønner
Hvor kan du lide kaffe fra? afrika
Hvilken profil (styrke) er du til? city (lys rist)
Titel Type Størrelse Download
201904-Koekkenhaver.pdf PDF 3.73MB Download

Kunder der har købt dette produkt har også købt