Honduras Las Capucas  [Ø]

Honduras Las Capucas [Ø]

Pris fra 60,00 DKK

Tilvalg
  • Formalingsgrad

stk.

Vi har i vinteren 2019/2020 sat risteprofilen ned fra Full City (den mellemmørke) til City+ (den mellemlyse) for at få udfoldet friskheden mere. Det sker på bekostning af den kompakte tone der før dominerede. Vi kan anbefale Potente Øko eller Brasilien Morro Cavado hvis man gerne vil tilbage på det lidt kraftigere spor. Men prøv Honduras som den er her i den nye profil. Den kan også noget her!

 

Smagsprofil

Dejligt balanceret samspil mellem friskheden og den sødme som mellemristen bringer frem. Vi er kommet endnu tættere på lime og kastanje. Med andre ord: fin mellemfyldig og dejlig livlig kop. 

 

Anbefalede bryggemetoder

Pour-over.

Filterkaffe. Stempelkande. Aeropress.

Fuldautomatisk.
Espresso

 

COPÁN REGIONEN

Las Capucas er et område beliggende i Copan regionen i det vestlige Honduras.

Copán er kendt i kaffekredse for kaffedyrkningen. Men måske nok mere kendt for ”i mayatiden at være en af de mest betydende bystater. I dag er mayaruinerne uden for den lille by Copán Ruinas i det vestlige Honduras en af de vigtigste og største udgravninger af fra mayahøjkulturens tid. Stedet er optaget på UNESCO's liste over verdenskulturarv” (wikipidia).

 

LAS CAPUCAS & COCAFCAL

Las Capucas er økologisk og fra COCAFCAL kooperativet.

 

I år er det 20 år siden Omar Rodriquez tog initiativ til at danne dette kaffefællesskab og det er over årene vokset stødt i medlemstal. På samme tid er kurven for kvaliteten også steget fra mere middelmådig standard kaffe til at være med i toppen af eksporten fra Copán regionen.

Selve kaffen er en blanding af Caturra, bourbon, catuai og pacas varianter. Dem kender vi jo som høj kvalitet fra mange specialty kaffer der går igennem vores hænder. Om det er kaffeprøver, gæstebønner eller til fast at være i sortiment.
 

Kvaliteten er høj og de over 700 medlemmer bag COCAFCAL modtager også via kooperativet undervisning i netop alle aspekter af kaffedyrkning. Omlægningen til økologisk kaffe og certificeringen efterfølgende er også et godt bevis for at der arbejdes målrettet med produktionen.

 

 

Hvad kan vi byde på? nyristede bønner
Hvilke bønner er du til? arabica
Hvor kan du lide kaffe fra? mellemamerika
Hvilken profil (styrke) er du til? city + (mellem rist)

Kunder der har købt dette produkt har også købt