Julekaffen 2019 (øko) SÆSONKAFFEN

Julekaffen 2019 (øko) SÆSONKAFFEN

Pris fra 65,00 DKK

Tilvalg
  • Formalingsgrad

stk.

Så er det altså jul igen

 

Risteriet har derfor julekaffen klar. Den kan handles i 250 gram, 500 gram og 1 kilo. Det er en 100% nyristet økologisk juleblend til højtidshygge og en vinter-varmer der er helt igennem fremragende at lune sig på.

 

Bønnerne er primært fra Sierra Nevada i Colombia - tilsat et lille juledrys Yanesha-bønner fra Peru. Ristet mellemmørk og all-round awesome så støv alt kaffegear af og bryg løs. 

 

Risteprofilen er her en Full City

 

Til at starte med vil Julekaffen også have SÆSONKAFFE kasketten på

 

Når kalenderen begynder at skrive år 2020 og vi går ind i både januar og februar - vil SÆSONKAFFEN dog være ren Colombia Sierra Nevada. Derudover skifter risteprofilen til City. Den lyse ristning. Til den tid vil denne tekst bliver opdateret - inklusiv naturligvis smagsprofilen. For det bliver et stort skifte. Men det er først fra januar. 

 

Smagsprofil

Julekaffen er en god fyldig blend med let krydret tone, mørk chokolade og rund nøddesødme i eftersmagen

 

Den økologiske vinkel
Foruden at være en kaffe af højeste kvalitet, så er Julekaffen også udmærket med et økologisk stempel, da begge de to bønner der indgår er økologiske. Så er du en af de efterhånden mange forbrugere, der synes at grøn er det nye sort, så kan du med tryghed smide en pose SÆSONKAFFE i kurven dette efterår.

 

Opskiften
Vi er gået den simple vej med denne blend. Der er kun to forskellige bønner bag Julekaffen. Det er Colombia og Peru. 

 

Førhen hed det den italienske metode, når man lavede et blend før ristning, i modsætning til at riste de enkelte bønner hver for sig og blande bagefter.

Forskellene på metoderne kan være store eller små, alt efter hvor meget man går op i denne del af processen. Vi synes, det er bedst at riste en blend sammen som en enhed frem for at blande bagefter. Så det har vi gjort.

 

Om SÆSONKAFFE
Hos Risteriet er vi nogle eventyrlystne og nysgerrige hoveder. Førhen fik vi udlevet det med Månedens Kaffe og hele 12 nye bønner præsenteret over et år. Nu hedder det SÆSONKAFFE, og vi når over samme periode omkring - med lidt mere fordybelse - i fire  gæstevisit i sortimentet.

 

De her fire kaffer er vores måde at få stillet nysgerrighed, og samtidig tage jer i hånden hver tredje måned og kigge lidt ud i verden med præsentation af en kaffe fra et sted eller en farm, som vi ikke før har besøgt.

 

SÆSONKAFFE begyndte i sommeren 2018 og siden har vi haft en Labirinto blend, været i Burundi, Peru, Indonesien, Guatemala og Costa Rica. 

Hvad kan vi byde på? nyristede bønner
Hvilke bønner er du til? arabica
Hvor kan du lide kaffe fra? blend (flere bønner)
Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? filterkaffe / drip , moccakande, espresso
Hvilken profil (styrke) er du til? full city + (mørk rist)

Kunder der har købt dette produkt har også købt