Risteriet Fabrikken - Produktion, kontor, webshop, værksted & showroom

Vigtig info: Til betalinger/køb; medbring kreditkort eller MobilePay (Vi tager IKKE mod kontanter).  


 Køb af kaffe direkte fra produktionen

– Man er altid velkommen til at komme og handle direkte fra produktionen.

Det man skal være OBS på er det at det naturligvis kan være lidt varierende hvad vi har på lager af nyristet kaffe. Men vi rister hver morgen fra mandag til fredag, men ikke alle kaffer og enkelte af kaffekasserne kan være tomme. Der vil dog altid være et fint udvalg af nyristede kaffer og espresso blandinger. Så kom meget gerne ud til os. Der er åbent fra 7 til 15 hvedage.

 

Grønne/rå bønner og en stor del af vores udstyrs-sortiment har vi fast herude. Har man noget man vil være helt sikker på at kunne få herude – så forudbestil via webshoppen dagen før og vælg “Afhentning Glostrup”. Eller ring 51932610 og tjek inden du triller til Glostrup.

Husk dankort/betalingskort - eller MobilePay naturligvis. Vi tager ikke imod kontanter. 
 

Vi har en fri parkeringsplads til dig og en tændt kaffemaskine!

Kaffe fabrikken

– Produktion (daglig ristning), showroom, kursus lokale, lager, værksted (service & reperationer) og webshop-HQ. Vi har samlet meget under det samme flade tag i Glostrup.

 

Alt efter om du skal have en snak om vores kaffer, maskiner, kværne, udstyr eller andre mere specielle ting, er det en god ide at skrive eller ringe først. Bare så du ikke går forgæves, hvis vi nu lige for en stund vi har den mest optimale kapacitet for dig ude af huset.

 

Men der er altid nogen at finde på Farveland mandag til fredag – og med mulighed for at tage pænt imod kunder – fra kl. 7.00 til 15:00. Lørdag og søndag, samt helligdage, har vi lukket.

Showroom (ECM)

Risteriet er eneforhandler af ECM espressomaskiner og kværn fra tyske ECM. I Glostrup har vi et flot showroom hvor du kan se og prøve vores maskiner. 

Værksted (Service/Reparationer)

Risteriets værksted er også at finde på Farverland  9. Her laves service og reparationer på espresso og kaffe udstyr. Kontakt os via service@risteriet.dk.

Unomaten (24/7 Bønneautomat)

Begge vores Unomater står også på adressen. Her kan døgnet rundt købes kaffeposer med mobilepay eller kreditkort. Indkørsel til Unomaterne er via Fabriksparken 23 da der her er åben låge døgnet rundt.