Vi søger pt. følgende 

Barista/Barchef til vores kaffebar på Halmtorvet

Med start i løbet af september 2026 søger vi en bar-/baristachef til vores kaffebar på Halmtorvet, København V.

Ansvarsområderne spænder bredt og omfatter blandt andet den daglige drift, indkøb, personaleledelse, vagtplanlægning, udvikling af menuer, kundeservice samt den generelle administration, der følger med driften af kaffebaren.

Vi leder efter en person, der kommer med en høj grad af professionalisme, engagement og ansvarsfølelse. Har du erfaring fra et lignende job, er det en klar fordel. Erfaring med kaffe er selvfølgelig fantastisk, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men færre timer kan også være en mulighed, hvis det ønskes. Den rette person får mulighed for at sætte sit eget præg på både stillingen og kaffebaren og vil samtidig have en god grad af fleksibilitet i planlægningen af egne arbejdstider.

Teamet i kaffebaren består af omkring 10 personer, så du bliver en del af et godt hold med mange søde og dygtige kollegaer.

Vi ønsker stillingen besat så hurtigt som muligt. Det betyder også, at du vil have mulighed for at blive oplært af vores nuværende barchef, som stopper ved udgangen af september.

Om Risteriet

Risteriet er et mikroristeri, der ud over kaffebaren på Halmtorvet har risteri og webshop i Glostrup. Vi åbnede vores første kaffebar tilbage i 2004, så vi har efterhånden været i gang i 22 år.

Interesseret?

Så skriv til halmtorvetjob@risteriet.dk