Verdens ældste kaffeblend i moderne udgave!
Mocca Java regnes som verdens ældste kaffeblend og har rødder tilbage til 1600-tallet.
Chokolade, krydderier, nødder, let frugtighed og god lang blødere eftersmag.
Du kan her vælge hvordan du vil have den ristet. Skal den være lys, mellem eller mørk. Faktisk kan du vælge imellem hele 6 forskellige risteprofiler. Fra den lyste City til den mørkmørke Full City++
Dine CYC muligheder
Se profilerne i drop down og vælg den du er nysgerrig på. Lidt hjælp til dit valg her:
City. Lys ristning
Frisk og aromatisk med florale noter, citrus og røde bær. Let krop og klar syrlighed.
City+. Mellemlys ristning
Frugtig og balanceret med stenfrugt, honning og mild chokolade. Elegant og ren kop.
City++. Mellemrist
Rund og sød med karamel, mælkechokolade og afdæmpet frugtighed. God balance mellem syre og fylde.
Full City. Mellemmørk ristning
Fyldig og blød med mørk chokolade, ristede nødder og let krydderi. Frugten ligger i baggrunden.
Full City+. Mørk ristning
Kraftig og intens med kakao, toffee og røgede noter. Lav syrlighed og lang eftersmag.
Full City++. Meget mørk ristning
Tæt og markant med bittersød chokolade, kul, krydderi og tung krop. Minimal syre, maksimal styrke.
Historien bag
Blendet opstod gennem den tidlige kaffehandel mellem Yemen (Mocca/Mocha/Mokka) og Java i Indonesien. Kaffebønner fra havnebyen Mocha i Yemen var dengang kendt for deres vinøse, krydrede og let chokoladeagtige smag, mens Java-kaffe bidrog med fylde, jordede noter og en blød, afrundet krop. Sammen skabte de en harmonisk og balanceret kop kaffe, som hurtigt blev populær i Europa.
I de fleste moderne udgaver er Yemen-kaffebønnerne i blenden udskiftet med Etiopien. Ofte fra Sidamo området. Ustabilitet i produktionen fra Yemen og stigende priser på det der har været til rådighed har gjort det oplagt at skifte til Sidamo regionen i Etiopien i stedet. Det er sammenligneligt og Sidamo og Java har været et godt match.
Smagsprofil
Så vores blend er også Etiopien og Indonesien: Sidamo og Java. I en lige split 50/50.
Resultatet er et blend, der stadig smager klassisk, men smager lysere, mere elegant og mere aromatisk end den oprindelige Mocca Java. Renere og klarere kop - og mere “specialty coffee”-præg end historisk profil. Med andre ord, mere moderne.
Kendetegn ved vores Mocca Java-blend er chokolade, krydderier, nødder, let frugtighed og god lang blødere eftersmag.
Medium til fyldig krop fra den mellemmørke Full City rist. Syrlighed er lav til medium.
Fun facts
Mocca Java er ofte skrevet Mocha Java. Det er en blend mange, som også os selv, ynder at have kopier af i deres sortiment. Det er tradition, en masse sentimentalitet i mix med respekt for fortiden.
Oprindeligt var blandingen ikke bevidst designet, men opstod praktisk, fordi kaffehøste fra Yemen og Java ofte blev fragtet sammen. Med tiden blev smagskombinationen så værdsat, at den blev kopieret og forfinet – og den dag i dag bruges navnet Mocca Java som en klassisk reference for blends, såvel som Mocca og Java hver for sig er navne der bruges flittigt.
| Hvad kan vi byde på? | nyristede bønner |
| Bønnesort | Arabica |
| Efterbehandling | Natural |
| Højde | 1250-1500 m.o.h. |
| Smagsnoter & smagsoplevelse | Lys Chokolade, Sødmefuldt |
| Hvor kan du lide kaffe fra? | afrika |
| Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? | AeroPress, Clever, Hario, stempelkande, filterkaffe / drip , fuldautomatisk, moccakande, espresso |
| Hvilken profil (styrke) er du til? | Vælg din egen risteprofil |
