•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK
Nyhed

Amber (SÆSONKAFFE EFTERÅR)

Pris fra 96,00 DKK

100% nyristet SÆSONKAFFE. Efterår 2026. Brun farin og mælkechokolade møder en blød, moden frugtighed

Risteriets Risteprofiler
Risteriets Bryggeguide


Tilvalg
  • Formalingsgrad

stk.
FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490.-
NYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
Beskrivelse
     Vi er i 1.500–1.800 meters højde, og Amber består af de klassiske varieteter Caturra, Bourbon og Catuai


Gylden mellemamerikansk magi!

Efteråret har fået sin egen kaffe – og du bliver nødt til at smage med.

Amber kommer fra Mellemamerikas mytiske højder. Dyrket med største omhyggelighed, omgivet af vulkaner og i den næringsrige, vulkanske jord.

Smagsprofil

Ren og balanceret smagsprofil. Brun farin og mælkechokolade møder en blød, moden frugtighed. Dejligt fyldig – med et lille strejf af vanilje, hvis du er heldig. Eftersmagen er lang og sød.

Risteprofil

Full City

Mellemristen, der tilter lidt mod det mørke. Der er en grund til, at dette er vores favoritristning. Full City profilen er nok til at trække den naturlige sødme, chokoladen og fylden frem, men uden at riste livet ud af de finere nuancer.

Efterårskaffe

Amber er vores SÆSONKAFFE for 2026. Det vil sige, at vi har den på besøg hele smukke september, hyggelige oktober og friske november.

Amber har mange betydninger. Blandt andet betyder det rav – og leder oplagt tankerne hen på de varme gyldne, brune og kobberfarvede nuancer, der følger med efteråret. Det er også meget godt dækkende for den kaffe, vi har lagt i posen.

Inden for smag og drikkevarer bruges amber også om blandt andet øl, whisky, te og honning. Amber forbindes derfor let med karamel, malt, honning, ristede toner og varme smage – selv om ordet selvfølgelig ikke i sig selv er en smagsnote.

Men da kaffen var fundet, samplet og cuppet – og blot skulle have et navn – var det oplagt.

Fra Antigua til Amber

Amber kommer fra Antigua, en gammel koloniby i en af de absolut mest klassiske kafferegioner i Mellemamerika. Byen ligger i en dal omgivet af de tre vulkaner Agua, Acatenango og Fuego, og netop den vulkanske aktivitet har været med til at skabe områdets næringsrige jordbund.

Her dyrkes kaffen i 1.500–1.800 meters højde, og Amber består af de klassiske varieteter Caturra, Bourbon og Catuai. Kaffen er vasket, hvilket er med til at give den rene og balancerede profil, vi faldt for.

Antigua har et mildt og stabilt mikroklima med temperaturer omkring 18–22 grader året rundt. Sammen med højden og den vulkanske jord giver det rigtig gode betingelser for langsomt modnende kaffebær – og for den sødme og balance, som området er kendt for. Høsten ligger typisk fra januar til marts.

Mellemamerika er et stort område, men har du kortet fremme, skal du altså zoome ind på Guatemalas gyldne kaffelandskab for at finde Antigua. Og så er vi et sted, vi kender ganske godt. Guatemala er et land, vi holder meget af at riste kaffe fra – ikke mindst fordi kafferne herfra ofte rammer lige ned i det, både vi og vores kunder holder af.

Men i en del af verden, hvor landegrænserne snor sig over bjergskråninger og langs floder, er det ofte regionen mere end landet, der tæller. Variationerne er store og mulighederne mange.

Så selvom Guatemala bestemt er en favorit hos os, er det i sidste ende den enkelte kaffe – varieteten, voksestedet og behandlingsmetoden – der afgør, om den finder vej til sortimentet. Enten som en af de faste kaffer eller på et kortere besøg, som det er tilfældet med vores sæsonkaffer.

Og denne gang altså Amber fra Antigua.

En efterårskaffe skal emme af hygge!

Amber er lige så nem at holde af, som koppen er varm at holde om, når du sidder med den.

En varm, rund og charmerende efterårskaffe, der fungerer til den første kop om morgenen, en tur gennem espressomaskinen – og den ekstra kop, når dagene begynder at blive lidt kortere. For det gør de jo her på denne årstid.

Bryggemetoder

Det er netop noget af det fine ved Amber: Den er enormt alsidig.

Vi har en masse guides til kaffebrygning, og Amber passer smukt til dem alle. Metoden vil – på samme måde som f.eks. ratio, formalingsgrad, temperatur og trækketid – twiste smagen og trække forskellige sider af kaffen frem.

Bryg på din foretrukne go-to-metode, eller prøv dig frem og se, hvordan forskellige bryggemetoder leger med noterne.

Amber alert :)

De enkle facts i bullitform

Oprindelse: Antigua, Guatemala
Farm: El Sereno
Højde: 1.500–1.800 moh.
Varieteter: Caturra, Bourbon & Catuai
Proces: Vasket
SCA-score: 85,25
Ristning: Full City / mellemmørk

Specifikationer
Hvad kan vi byde på? nyristede bønner
Bønnesort Arabica
Efterbehandling Washed
Højde 1250-1500 m.o.h.
Hvor kan du lide kaffe fra? mellemamerika
Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? AeroPress, Clever, Hario, stempelkande, filterkaffe / drip , fuldautomatisk, moccakande, espresso
Hvilken profil (styrke) er du til? full city (mellemmørk rist)