•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 395,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 395,-
basket
LUK

Miscela Organica ØKO

Pris fra 83,00 DKK

100% nyristet økologisk espresso blend i en mellemrist. Frisk sødme. Alsidig C++ profil der gør sig godt som moderne espresso, men kan også sagtens bruges til at brygge en lækker kop filterkaffe.

Risteriets Risteprofiler
Risteriets Bryggeguide


Tilvalg
  • Formalingsgrad

stk.
FRI FRAGT PÅ KØB OVER 395,-
NYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
Beskrivelse

      Voldsom populær økologisk espresso vi har haft i sortimentet i mange år 

Smagsprofil

Stor friskhed på toppen af en lettere mellemristet blend med mellemfylde. Naturlig ren citrus tone, fin frisk frugt fornemmelse og elegant balanceret eftersmag. 

Risteprofil

Ristet til City++ (mellemristen).

Læs mere om vores risteprofiler her.

Bryggeguide

Da det er en espressoblend er dette jo favorit bryggemetoden, men Organica kan brygges på det fleste måder, så spring ud i det.

Se vores fulde kaffeguide her

Mere end bare økologi

Miscela Organica har været en del af vores sortiment i rigtig mange år efterhånden, og den er vokset voldsomt i popularitet især de seneste år, så den er fast inventar i butikkerne - såvel som her på webshoppen naturligvis. Men er det så blot det økologiske certifikat der er skyld i det øgede salg? Ikke hvis du spørger os, for Miscela Organica har sine helt egne karakteristika, der ikke findes i nogle af de andre espressoblandinger.

Den gode fylde og fine crema gør, at Miscela Organica kan, og skal, bedømmes på lige fod med de andre espressoblandinger. Du behøver altså ikke at være på ”økovognen” for at smide den i indkøbskurven, dette er en espressoblanding i sin helt egen ret. Og faktisk er det en blanding der kan MEGET mere end blot espresso. Fantastisk filterkaffe og dejlig blød stempelkande.  

Vores sortiment af økologiske kaffebønner er efterhånden ret stabilt, men fra tid til anden kan man ikke gardere sig mod udsolgte bønner og fejlslagne høste ude i den ret skrøbelige verden. Vi prøver dog, så vidt muligt, at altid have de fornødne bønner til at kunne sammensætte en slagkraftig Miscela Organica.

Risteprofilen er City++ og altså i den absolutte midte af skalaen. Men ikke piv-lys. Ikke mørk. Den er .. elegant midterprofil!

Hvorfor bruge ”blends” til espresso?

Ordet ”blend” referer, som de sprogkyndige måske har regnet ud, til, at kaffeblandingen er bygget op med kaffebønner fra flere forskellige områder eller lande. På den måde kan risteren designe meget præcist, hvordan det lille skud kaffe skal komme til udtryk. I brygningen af espresso kommer bønnernes individuelle karakteristika frem, og samspillet imellem de forskellige smage og aromaer kan i en god blend få englene til at synge. Når sødme, fylde, syre og crema er i balance, er blandingen optimal. 

En blend består gerne af bønner fra to og helt op til fem forskellige områder. Vi vælger oftest det italienske ord ”Miscela” i stedet for engelske ”blend”. Betydningen er den samme: Kaffeblanding.

Moden dikterer for tiden, at man eksperimenterer med at bruge ”single-origin” bønner (altså bønner fra en enkelt leverandør eller land) til sin espresso. Selv de lysere riste står for skud for tiden. Hvis bønnen er kompleks nok i smag, kan dette sagtens give et godt resultat, og vi har heldigvis rigeligt af forskellige single-origin bønner at lege med i sortimentet. 

Hvad er der så blandet i en Miscela Organica?

Det kan vi desværre ikke helt afsløre. De fleste i branchen – professionelle såvel som hjemmeristere – holder nemlig deres opskrifter for sig selv. Især når det går godt! Det kan man mene meget om, men det er nu engang sådan, vi har valgt at gøre det.

Det vi dog godt kan afsløre, er at blandingen består af flere forskellige bønner, at blandingen er 100% arabica og, but of course, 100% økologisk, men så siger vi heller ikke mere!

Specifikationer
Hvad kan vi byde på? nyristede bønner
Bønnesort Arabica
Efterbehandling Natural, Washed
Højde 1250-1500 m.o.h.
Smagsnoter & smagsoplevelse Balanceret eftersmag, Citrus, Frisk frugt, Frisk Syrlighed, Ren (clean), Sødmefuldt
Hvor kan du lide kaffe fra? blend (flere bønner)
Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? stempelkande, filterkaffe / drip , fuldautomatisk, moccakande, espresso
Hvilken profil (styrke) er du til? city ++ (mellemrist)