Vælg 3-pakken, hvis du vil smage hele idéen bag Kaffens Dag 2026
Tre kaffer, tre forskellige risteprofiler – fra den lyse City over den balancerede City++ til den fyldigere Full City. En oplagt lille smagerejse, hvis du vil udfordre din faste favorit, sammenligne ristningerne direkte eller måske opdage en ny favorit. Og med køb af alle tre samlet får du 30% rabat.
Du kan også købe dem enkeltvis med 22%
Det er igen blevet International Coffee Day – Kaffens Dag
Kaffens Dag er den årlige dag, hvor kaffebranchen verden over kigger lidt ud over egen kaffekop og på forskellig vis hylder kaffen og alle de mennesker, der arbejder med den. Fra dyrkning og høst til ristning, brygning og den færdige kop.
Hos os i Risteriet er Kaffens Dag efterhånden også blevet en dag, hvor vi præsenterer nogle af de kaffeidéer, vi går og arbejder med. Vi er først og fremmest et kafferisteri, så det er naturligt for os, at det er den del af kaffens store univers, vi tager udgangspunkt i.

To af kafferne er lavet helt særligt til Kaffens Dag – Latty og Sing Sing – mens den tredje, Blonde, er en af de nyere kaffer i vores sortiment, som vi synes fortjener lidt ekstra opmærksomhed.
Vi har sat rabatterne lidt højt. Det er efterhånden traditionen på Kaffens Dag. Og vanen tro er det lidt af en byttehandel: Vi får mulighed for at afprøve nye idéer og profiler – og I får mulighed for at smage med til en ekstra god pris.
Vi håber, det frister.
Hvorfor blev det lige de tre kaffer?
I smagslokalet har vi en del at vælge imellem.
Nye bønner, nye blends og nye bud på risteprofiler til kaffer, vi allerede arbejder med. Men vi kan trods alt ikke tage det hele med på én gang.
Så vi startede med at finde seks kaffer i seks forskellige risteprofiler.
Og derfra blev udvælgelsen lidt mindre videnskabelig.
Vi lagde de seks profiler frem på smagsbordet og drejede en kaffeske. Det gjorde vi tre gange.
På den måde blev årets tre profiler udvalgt med en blanding af lidt omtanke og lidt tilfældighed.
Med Full City, City++ og City kommer vi ganske godt rundt i ristespektret.
Kun omkring Kaffens Dag
Kafferne sælges i dagene omkring 1. oktober – International Coffee Day – og weekenden over.
Tilbuddet gælder derfor til og med søndag den 4. oktober 2026.
Kafferne indgår ikke i webshoppens almindelige mængderabat, og der gives ikke de ekstra 7% på kiloprisen oven i kampagneprisen.
De kan også købes direkte fra kassen på fabrikken torsdag den 1. og fredag den 2. oktober. Her gælder kampagnepriserne også, men købet giver ikke samtidig klip i kundeklubben.
God Kaffens Dag!
