•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK

Alt om årets Adventskalender

Oprettet d. under Risteriet, Kaffeviden, Årstider, Mærkedage

Alt om årets Adventskalender

ADVENTSKALENDERES I GANG

[1. december]

Du har fået fat i årets adventskalender fra Risteriet. Du har åbnet og fundet fire bøtter og en julepose.

Du har sikkert også fundet en QR-kode på låget af den ene bøtte. Og nu skal du høre planen.

Netop bøtten med QR-koden er nemlig der, hvor vi starter, så sæt den ikke for langt væk. Vi skal bare lige igennem denne korte introduktion.

Hver søndag op mod jul er der 300 gram kaffe. Det er de fire bøtter. Kaffen til første søndag i advent er den med QR-koden på. Men derudover vil du også på bøttens grafik kunne spotte et 1 tal. Hvis du kigger rigtigt godt efter.

Det samme gælder de andre tre bøtter. Der er et tal på hver af dem i deres grafik. Så hver advent vil du lige her på denne blog kunne finde information om, hvad det er, du skal drikke i løbet af ugen, der kommer.

Grafikken på adventskalenderen er lavet en af ung elev, Josefine, på STU i Brønshøj. Det har vi skrevet mere om længere nede i denne blog. Og vi synes, at du skal tage dig tiden at læse om hende og skolen. Derudover har Josefine også skrevet en historie til grafikken hen over de fire adventssøndage. 

Når det er gjort, så er det bare at tænde op for elkedel eller kværnen eller espressomaskine, eller hvad du nu har, der skal tændes for, at du kan lave den første kop kaffe.

Imens der varmes op, kan du jo læse videre om, hvad der så venter.  

FØRSTE SØNDAG I ADVENT

Costa Rica Tarrazu

Vi starter op med et besøg i den anerkendte Tarrazu region i Costa Rica. Det kan godt være, at landet er småt, men kaffen derfra kan være sindssygt god.

Igennem Risteriets 20 år har vi ofte besøgt Costa Rica og netop startet op igen efter en længere periode uden kaffe herfra. Men det er altid kun et spørgsmål om tid, så er vi retur, og nu kan vi så starte årets kaffekalender her.

Bienvenido a Costa Rica!

Med første bøtte får du 300 gram nyristede bønner fra Tarrazus ikoniske kafferegion.

Bønnerne er ristet i profilen City++, som er den rene mellemrist. Her får man en kaffe, der i første lille sip kan opleves som lidt lys og med citrus note. Det er syrligheden. Energien og startskuddet. Når du er klar til at smage igen, kommer der et lag mere, og det kan give en afrunding, og en mere blød oplevelse vokser frem. Derfra vil du måske få lyse chokolade og nøddetoner.  Et strejf af blomme?

Strictly Hard Bean

En kaffe skal dyrkes i 1.200 meter over havets overflade eller højere for at blive betragtet som SHB, som er forkortelsen for Strictly Hard Bean. Her vil højden og lavere temperaturer betyde, at kaffefrugten modnes langsommere, hvilket skaber en tættere, mere kompakt, bønne. Og med alsidighed, der betyder, den kan ristes fra lys til mørk og være fremragende i hele spekteret.

San Rafael

Kaffen her er SHB sortering fra San Rafael farmen, og den har marker beliggende fra 1.200 til 2.000 meter over havets overfalde. 

We really hope you enjoy this.
God første advent.

Velkommen til bloggen for årets adventskalender 2024

[Intro. November 2024]

Her vil du, hver af decembers fire søndage før jul, kunne læse om dagens kaffe. Samt selvfølgelig om julekaffen der dukker op som bonus til 24. december. 

De fire adventskaffer er pt hemmlige, så du må vente pænt til hhv. 1, 2, 3 og 4 søndag i advent med at vide hvilke bønner det helt præcist er der gemmer vi i bøtterne. 

Sikkert er det dog at det er 100% Risteriet, 100% arabica og 100% unikt for netop adventskalenderen. 

I din kalender er der fire bøtter med flot fantasy grafik. Du kan læse om kunstneren bag og få link til den historie som grafikken er lavet til. Det gør du lige herunder. 

Og så kan du vende tilbage de fire søndage og læse når vi her på bloggen får opdateret med netop info, tips og tricks om dagens kaffe. 

Men, imens vi venter, kan du starte med at læse om vores gode jule-grafik-samarbejdspartnere fra STU. Det kommer her: 

Årets adventskunstner er Josefine H. B. Nielsen

Josefine er studerende på STU på CSV i Brønshøj som Risteriet har samarbejdet med før. Både omkring design og grafik til julekalender, men også til plakater, kopper og andre illustrationer.

I år har Josefine fået opgaven at tegne advents-illustrationer, da hun har helt særlige evner med en blyant i hånden. Josefine har tegnet i sin fritid i mange år, og er begyndt for nyligt at tegne sine skitser ind digitalt. Hun har ønsket at få en professionel tegneopgave for at teste om hun kunne trives i det, og derfor tilbød Risteriet hende at få ansvar for denne opgave.

Josefine laver sine karakterer helt fra bunden og har tænkt en hel historie bag adventsillustrationerne, som du kan læse her (klik her for PDF). 

Hvad er STU

STU er en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan deltage på de ordinære ungdomsuddannelser grundet deres personlige udfordringer. Her samarbejdes så meget som muligt med det ordinære arbejdsmarked, for at forberede de unge til et fremtidigt liv/job. Det giver mod, håb og selvværd til de unge, når de oplever at deres kompetencer kan bruges og at de bliver betragtet som en ressource for samfundet.

Risteriet har gennem nogle år været samarbejdspartnere for STU på CSV og tilbudt de unge praktikpladser i produktionen, udover at der er leveret kaffe og knowhow til STU’ens egen cafe og baristauddannelse.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar