Økologisk kaffe, forår 2026
Bag denne dragende overskrift gemmer vi dette lille blog indlæg om vores økologiske kaffer. Den grønne profil til en grøn årstid.
Vi har i Risteriet altid haft et sortiment af økologiske kaffer eller blends. Da vi startede tilbage i 2024 var økologi så småt ved at bliver almindeligt hverdagsforbrug i Danmark. Hvilket vi mærkede på efterspørgslen da vi stod bag disken nede i vores første butik (Studiestræde, Kbh K).
Her 22 år senere er det interessant at se tilbage på at handle med kaffe og møde kunder henover to årtier. Det har givet forskellige indblik i argumenter og baggrunde for ønsket om at handle økologisk kaffe.
Smagen stadig størst
Smag og kvalitet er meget vigtigt i selve kaffekøbet. Det ved vi og det har vi bygget en forretning op omkring. Men i tilføjelse til det er det vigtigt at forstå at økologi ofte fungerer som et ekstra kvalitets- og værdistempel for nogle kunder.
Økologisk kaffe opfattes ofte som mere “premium”. Det var i hvert fald vores oplevelse da vi solgte kaffe de første mange år. Det var en tid med stor interesse for varer med færre pesticider, mere miljøhensyn og en ansvarligt dyrkning.
Men, henover tid er det blevet klart at det for mange kunder ikke er et enten-eller. Det som der ofte spiller størst rolle er smag. Heldigvis, for kaffe er en nydelsesvarer og det giver rigtig god mening når mange vælger først ud fra smag, ristning og styrke. Dernæst f.eks økologi, bæredygtighed, etc.
Så det giver god mening for os at tilbyde begge dele. Og derfor har vi fast et sortiment af økologiske kaffer der hverken skal ses som bedre eller dårligere end resten af udvalget.
Når mange forbrugere prioriterer økologi, men i praksis ofte også lidt vælger efter den kaffe, de synes smager bedst — så synes vi det er logik at det hos os ikke gør en forskel.
Aktuelt økologisk sortiment på risteriet.dk
Sådan er det også med vores nuværende sortiment her i foråret 2026. Vi har den lyse Claro og de mellemristede Honduras Bendicion og blenden (Miscela) Organica. Så har vi de mellemmørke Punto og Mexico Flamingo. I den mørke profil har vi (Miscela) Potente Øko.
Som jokeren til det udvalg har vi også en økologisk koffeinfri kaffe. Mountain Water Decaf (MWP) er blevet et hit blandt dem der elsker kaffe, men ikke er helt så gode venner med koffeinen.
Alle fremragende højkvalitets arabica bønner. Specialty Coffee sortering og solgt til dig helt nyristet eller i rå bønner til egen hjemmeristning.
Økologien ude på kaffefarmene
I mange kaffeområder dyrkes kaffe i bjergområder med stor biodiversitet. Her kan økologiske dyrkningsmetoder være med til at beskytte jorden mod erosion og mindske brugen af kemiske sprøjtemidler, som ellers kan påvirke både vandløb og lokale økosystemer.
I Peru - som vi bruger i vores blends - ser man eksempelvis mange små kaffeproducenter arbejde med skyggekaffe og naturlige dyrkningsformer, hvor kaffeplanterne vokser side om side med andre træer og planter.
I Honduras - som vi både rister lyst (Claro) og mellemmørkt (Bendicion) - har flere kaffekooperativer de seneste år omlagt til økologisk produktion for at styrke jordens sundhed og gøre markerne mere robuste overfor klimaforandringer. Når man undgår kunstgødning og pesticider, opbygges jordens naturlige liv ofte bedre over tid, hvilket kan være vigtigt i områder med kraftig regn og sårbare bjergskråninger.
Mexico - hvorfra vi henter Flamingo bønnerne - er kendt for mange mindre kaffeproduktioner, hvor økologisk dyrkning ofte hænger tæt sammen med traditionelle landbrugsmetoder. Her handler det ikke nødvendigvis om at producere mest muligt, men om at skabe en mere balanceret produktion med respekt for naturen omkring kaffeplantagerne.
Det økologiske valg
At vælge økologiske kaffer fra Peru, Honduras og Mexico kan derfor være et bevidst valg, hvis man ønsker at støtte en dyrkningsform med fokus på biodiversitet, jordkvalitet og mindre kemisk belastning.


Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.