•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK

Forårsfriske kaffeprofiler

Oprettet d. under Kaffeviden, Guides

Forårsfriske kaffeprofiler

Vi har netop taget hul på foråret – og derfor er det oplagt at tale om, hvad der passer i koppen, når dagene bliver lysere og temperaturen stiger.

Efter en lang vinter med mørke morgener og tunge, kraftige kaffekopper begynder foråret endelig at vise sig. Med lyset og varmen følger lysten til lettere og friskere smagsoplevelser – også i kaffen.

Vi har samlet et par anbefalinger, der matcher forårets energi og friskhed.

Lyse ristninger med frugtige noter

Foråret kalder på lethed, og derfor er lyse ristninger et oplagt valg. De bevarer kaffens naturlige nuancer og fremhæver ofte noter af citrus, bær og blomster.

Vi anbefaler

Etiopien Sidamo – ristet City+ med noter af jasmin og citrus
Kenya AA Jambo Jambo – ristet City med livlig syre og bærnoter

Begge giver en ren og sprød kop, perfekt til de første lune morgener.

Fylde kombineret med frisk syrlighed

Hvor vinterens kaffe ofte er tung og chokoladepræget med lav syrlighed, passer kaffer med en friskere og mere saftig syre godt til foråret.

Et godt bud er vores nye SÆSONKAFFE fra Papua Ny Guinea med afrundet æblesyrlighed, friske frugtnoter og strejf af stenfrugt som fersken i eftersmagen. En opløftende og energigivende kop, der stadig vil føles genkendelig for dig, der normalt vælger Full City-ristninger.

Vi kan også anbefale Colombia Huila, ristet i mellemlys City+. Den har fin balance og dybde og opleves ofte mere mellemristet, end ristningen egentlig indikerer.

Cold brew og iskaffe

Når temperaturen stiger yderligere, begynder mange at skifte til kolde kaffedrikke. Cold brew er særligt velegnet, da bryggemetoden giver en blød, rund og mindre bitter smag.

Fra juni starter vi salget af vores anbefaling til kold kaffe. De seneste år har vi udvalgt en særlig bønne – men i princippet kan alle kaffer bruges.

Anbefalede risteprofiler

Ligesom vi skifter garderobe og kost efter sæsonen, kan det være spændende at tilpasse sin kaffe. Foråret er oplagt til at eksperimentere med lettere ristninger, friskere syre og nye bryggemetoder.

Nu har vi givet et par anbefalinger og måske finder du en ny favorit til de lyse måneder.

Men vi har et stort sortiment og du bør også tage et kig på vores sortiment af mellemristede, mellemlyse og helt lyse kaffer – de er kun et klik væk.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar