•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK

Start din egen kaffeklub (Spar på nyristet kaffe!)

Oprettet d. under Kaffe, Tips & Tricks

Start din egen kaffeklub (Spar på nyristet kaffe!)

Start din egen kaffeklub

God kaffe, godt naboskab og bedre priser.

Du behøver ikke drikke enorme mængder kaffe for at få mængderabat. Du skal bare kende nogen, der også drikker kaffe.

En nabo, et par kollegaer, familien eller vennerne fra vejen. Måske er I allerede flere, der bestiller nyristet kaffe hos Risteriet. Så hvorfor ikke slå bestillingerne sammen?

Vi ser faktisk allerede små grupper af kunder gøre netop det. Og vi synes, det er en ret god idé, som fortjener at blive delt.

Køb mindre kaffe. Bare køb den sammen.

Hos Risteriet anbefaler vi at købe kaffe i portioner, der passer til ens forbrug. Nyristet kaffe skal helst nydes, mens den stadig er nyristet.

Og så er det jo sjovere at kunne prøve forskellige kaffer og risteprofiler frem for at have et halvt års forbrug af den samme kaffe stående i skabet.

Men større bestillinger giver bedre priser. Så hvorfor ikke kombinere de to ting?

Velkommen til din egen kaffeklub.

Seks naboer, tre kilo kaffe og 127,50 kr. sparet

Forestil dig seks naboer på samme vej, der hver bestiller 500 gram Miscela Uno.

Det er tre kilo kaffe i alt, fordelt på seks køkkener.

En pose Miscela Uno på 500 gram koster 170 kr., så den samlede pris er 1.020 kr.

Men med vores automatiske mængderabat på 12,5 % falder prisen til 892,50 kr.

Det betyder:

  • Normalpris: 1.020 kr.

  • Mængderabat (12,5 %): 127,50 kr.

  • Samlet pris: 892,50 kr.

  • Pris pr. nabo: 148,75 kr.

  • Besparelse pr. nabo: 21,25 kr.

  • Fragt: 0 kr. – vi leverer gratis ved køb over 490 kr.

Alle får præcis den mængde kaffe, de plejer at købe. Bare til en bedre pris.

Og selvfølgelig behøver alle ikke vælge Uno. Én kan købe Bacca, en anden D'oro, og en tredje kan prøve en af vores Limited Edition-kaffer.

Det er den fælles bestilling, der er idéen.

Find jeres DCT .. Designated Coffee Trader

Enhver kaffeklub har brug for en tovholder. Vi kalder personen for Designated Coffee Trader – eller bare gruppens kaffeansvarlige.

Det lyder måske lidt finere, end det er.

Det er den person, der samler bestillingerne, lægger den fælles ordre på risteriet.dk, står for betalingen og sørger for, at kaffen finder vej til de rigtige køkkener.

Det kræver lidt organisering, men behøver ikke være mere kompliceret end en fælles beskedtråd.

Og selvfølgelig kan tjansen gå på skift. Ingen skal være kaffeminister på livstid.

Sådan starter I jeres egen kaffeklub

  1. Saml flokken. Find nogle kaffeglade naboer, venner, familiemedlemmer eller kollegaer.

  2. Vælg en DCT. Én person samler bestillingerne og står for indkøbet.

  3. Aftal en rytme. Måske bestiller I hver tredje eller fjerde uge, alt efter hvor meget kaffe I drikker.

  4. Alle vælger deres egen kaffe. Espresso, filter, lyst, mørkt, hele bønner eller formalet. I behøver ikke drikke det samme.

  5. Bestil samlet og få rabat. Jeres fælles køb kan udløse Risteriets automatiske mængderabat.

  6. Fordel kaffen. Når leveringen kommer, deles poserne ud, og så er der kaffe til næste runde.

Et ekstra tip: Rabat på rabatten

Er der nogle i klubben, der drikker lidt mere kaffe, kan det også betale sig at kigge på vores 1-kilosposer.

Her er kiloprisen allerede cirka 7 % lavere end ved køb af to poser à 500 gram.

Og når kiloposerne indgår i en fælles bestilling, kan I ovenikøbet opnå mængderabat på den allerede fordelagtige kilopris.

Det betyder, at den samlede besparelse kan komme over 20 %, når I når det højeste rabattrin.

Men husk, at det ikke handler om at fylde køkkenskabene med kaffe. Køb den mængde, I kan nå at drikke, mens kaffen er nyristet.

Mere end bare rabat

Det smarte ved en kaffeklub er selvfølgelig, at I kan spare penge. Men vi kan faktisk godt lide tanken om alt det andet, der følger med.

Måske begynder naboerne at udveksle kaffetips. Måske får nogen smag for en lysristet kaffe, de aldrig selv ville have bestilt. Eller måske bliver den månedlige kaffeudlevering anledning til en kop kaffe og en snak.

Man kan endda lade gruppens DCT vælge en fælles månedens prøvekaffe, som alle kan smage og diskutere.

Eller bare holde det helt enkelt. En fælles bestilling, en levering og seks glade kaffedrikkere.

Det bestemmer I selv.

Skal du være vejens Designated Coffee Trader?

Du behøver ikke oprette en forening, have et CVR-nummer eller skrive vedtægter.

Det her er for private kaffeelskere, der gerne vil handle sammen.

Find flokken, udpeg en tovholder og bestil, når I har brug for ny kaffe.

Hos Risteriet får I automatisk mængderabat på op til 15 % på vores nyristede kaffe, når bestillingen opfylder rabatbetingelserne. Og ved køb over 490 kr. får I også fri fragt.

God kaffe smager godt alene. Men den kan sagtens købes i fællesskab.

Læs mere om rabattrin og betingelser her:

Risteriet mængderabat

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar