Advent 2021

 

 

19. dec. Costa Rica Tarrazu.
Full City

Vi er kommet til den sidste af de fire adventsposer. Håber det har været sjovt og spændende at smage med. Vi har været lidt omkring og ender turen i en Risteriet klassisker: Tarrazu-regionen i Costa Rica. 

Tarrazu, der ligger syd for San Jose i det indre af bjergene, skiller sig ud som en af ​​Costa Ricas mest legendariske kaffeproducerende regioner.

Igennem de snart 18 år vi har været i gang har det været en favourit kaffe blandt kunder såvel som for os selv. Den har mest været i sortiment som den mellemmørke Full City. Men også som "blonde" (lys eller mellemlys) og nogle gange mere "espresso" special mørk ristning. 

Farmerne i Tarrazu regionen, der dyrker Specialty Coffee, gør det efter en kvalitet-over-kvantitet-filosofi for at få det optimale ud af hver høst. Passion og erfaring i kombination med rig vulkansk jord, tør solrig sommer og højtliggende bjergsider giver kaffe i verdensklasse.

Smagsprofilen er: Moden appelsin sødme skiftende til karamel tone samt brun sukker i flot lang eftersmag. Lækker fylde med rundhed. Du finder den i vores sortiment, hvor den er lagt i kategori sammen med de andre fyldige Full City kaffer. 

:: klik her for at se kategorien ::

Vi kunne have haft årets julekaffe her i den fjerde og sidste adventspose. Men med endnu 5 dage til juleaften tænker vi at der endnu er tid til et indkøb. Og har du smag for en mørk fyldig brygning er det en mulighed. 
 

12. dec. Etiopien Shenteweyna Village
Økologisk. City+

Det er blevet tredje søndag i advent og vi skal på sensorisk rejse til kaffens moderland. 

Smagsprofil: Hindbærsyltetøj, blomme, tropisk krydderi
Risteprofil: City+ (den mellemlyse)

Som der står herover: Dette er en relativ lys kaffe. Men også en meget rig kaffe med utrolig lækker smag og på trods af fantastisk friskhed – også meget blød oplevelse.  Det er en utrolig flot smagsoplevelse. Ingen sur eftersmag eller andre uoverensstemmelser eller distraktioner. 

Introduceret til Kaffens Dag (1. oktober) i år. Men vi gemte en sæk til både jule- og adventskalenderen. 

Denne Shantawene-kaffe er opkaldt efter landsbyen, hvor størstedelen af ​​befolkningen, mange af dem kvinder, arbejder på kaffefarmen. Beliggende i Sidamo (en provins i Etiopien indtil 1995) der er en del af Oromia-regionen i den berømte Great Rift Valley, der løber gennem Etiopien og Kenya.

De højt beliggende kaffeplantager, hvor denne kaffe dyrkes, giver bønnerne en naturlig kompakthed og bidrager til dens unikke florale aroma, smagsnoter af vin og chokolade, samt en velafbalanceret og afrundet citrunsyre.

Noget af det bedste vi har leget med meget længe. Så – we really hope you enjoy this!

Rigtig god fornøjelse, god søndag og god advent. 

 


 

 

5. dec. Mexico Chiapas. 
Økologisk. Full City

Dagens kaffe for anden søndag i advent er passende navngivet for land og region den kommer fra. Der er ikke så meget ballade her - den siger det som det er. Kaffen er fra Chiapas i Mexico. 

Man kunne eller godt gå helt kliche og tænke banditter og tacos. Spørge sig selv hvordan får de tid og lyst at dedikere sig til seriøs kaffebyrkning med alt den lovløshed, og lammede smagsganer fra stærk chili og store mængder tequila? Ved de overhovedet hvad de laver?

Det er farligt at være sarkastisk men Mexico er bare ikke det kaffeland der tages mest seriøst. Slet ikke. Og det er en fejl.

Kliché er nemlig ikke lig med sandt. Slet ikke. Heller ikke ovenstående poppede referencer der på ingen måde kan bruges om den moderne mexikanske kaffe industri.

Kvalitetskaffe fra Mexico har igennem de seneste 20 - men især 10 - år været i en bevægelse væk fra en sløset dyrkning og manglende passion. Nu vægter de bedste farme i Mexico kreativitet, originalitet og klogskab højt og det vinder de stort på. For de høster de her år helt fantastisk kaffe. 

Området der er kendt som Chiapas - er den mest anerkendte kafferegion i Mexico. Herfra har vi igennem mange år har hentet sække hjem fra. Primært økologisk.  

Mexico er et af de største kaffeproducerende lande i verden generelt og den største producent af økologisk kaffe af alle. De tegnede sig hurigt for en markant del af den økologiske verdensproduktion da denne grønnere og mere bæredygtig tilgang brød frem for et par årtier siden. Og det har kun forsat.

Langt størstedelen af ​​mexicansk kaffe, og især økologisk kaffe, dyrkes af småbønder i Chiapas. I vores faste sortiment har vi netop økologisk Chiapas. Vi rister den til City+ normalt, men i denne advents special har vi skruet profilen et niveau op til det vi kalder Full City. Bare for at give den et lille twist. Vi ved jo at det er mange af vores faste kunder der er blandt indehaverne af adventskalenderen. Så en lille twist til juletid. 

Naturligvis har vi også Chiapas i rå kaffe/grønne bønner til hjemmeristeren. Find alle vores Mexico muligheder ved at klikke her

Muy buen segundo domingo de Adviento!

 

28. nov. Brasilien Daterra Sunshine.
Rainforest Alliance. City+

Dagens kaffe for første søndag i advent er perfekt navngivet for sine søde toner og citruslignende noter.

I den mellemlyse ristning (City+) afsløres noter af gule frugter, mælkechokolade og pekannød. Fin afrundet blød og sødlig citronsyre og en let sirupsagtig krop. Balance med dybde og sødme.

Og det kan sagtens passe, at du smager en karameltone, imens eftersmagen ruller blidt i ganen.

Vi starter adventskalenderen et oplagt sted – nemlig med et besøg i Brasilien: Verdens største kaffeland.

Ganske få år efter kaffeplanten på snedig vis blev smuglet ind i Brasilien, har det store land i Sydamerika domineret kaffebranchen. Kender du historien? Ellers kan du se tilbage på kaffevært Waqas' kaffe fortællinger, som vi lavede i forbindelse med Kaffens Dag, inden du læser videre.

 

 

Som Waqas fortæller i videoen, var så meget som 80% af alt verdens kaffe fra Brasilien, hvis vi går 100 år tilbage. I dag er det tættere på 40%, men landet er stadig langt den største producent. Noget som det ikke tyder på bliver ændret, da Brasilien ikke kun mestrer kvantitet, men også kvalitet.

“They've Got an Awful Lot of Coffee in Brazil”

Opmærksomheden på Brasilien er stor og berettiget. For med den store dominans følger store konsekvenser ved udfald i produktionen. Noget som er enormt aktuelt netop nu, hvor den seneste høst er præget af problemer med først for meget vand og så for sen nattefrost.

Man behøver ikke at være kaffepassioneret for at have hørt, at kaffepriserne stiger de her måneder. Det gør de i takt med, at den nye høst handles rundt om i verden. Udgangspunktet er netop Brasiliens seneste høst.

Daterra Farmen

En af de toneangivende farme i Brasilien har i over 20 år været Daterra farmen. En forgangs og verdensberømte kaffeproducent, hvor kaffen er produceret med et inspirerende engagement i både kvalitet og bæredygtighed.

Beliggende i - og en af de ældste farme fra - den anerkendte Cerrado region, Brasiliens "tropiske savanne”.

Daterra betyder "fra jorden" og på farmen arbejdes der respekt og forståelse for det varme tropiske klima og de vekslende tør- og regntider. At kunne udnytte det til mest optimal kaffedyrkning.

Og det er lykkes – for med moderne teknikker og klassiske kaffeteknikker har Daterra farmen sat nye standarder. De arbejder med flere sorter og forskellige efterbehandlingsteknikker.

Alt kaffe herfra er certificeret Rainforest Alliance

Rigtig god fornøjelse og god 1. søndag i advent.