•  NYRISTET KAFFE  FRA EGET RISTERINYRISTET KAFFE FRA EGET RISTERI
  •  KAFFEBAR  PÅ VESTERBROKAFFEBAR PÅ VESTERBRO
  •  FRI FRAGT  PÅ KØB OVER 490,-FRI FRAGT PÅ KØB OVER 490,-
basket
LUK

Tillykke med din nye ECM: Del 1 - Udpakning og placering

Tillykke med din nye ECM: Del 1 - Udpakning og placering

Velkommen til ECM-familien!

Denne guide er lavet for at hjælpe dig sikkert gennem opsætning, indstilling og de første bryg med din nye espressomaskine og/eller den nye kværn. Følger du trinene, er du hurtigt på vej mod espresso i cafékvalitet hjemme i dit eget køkken!

ECM-udstyr er bygget til mange års brug og kan levere fantastiske kaffeoplevelser hver eneste dag. Brug derfor lidt ekstra tid på opsætningen – det betaler sig både i koppen og for levetiden.

Vi har delt guide op i fire dele:


1. Udpakning og placering

Pakker du en ny espressokværn ud er det ret ligetil. 

Der er en bønnebeholder og der er en spildbakke. Bønnebeholderen skal sidde solidt på toppen og du skal trykke lidt til for at den er på plads da der sidder en pakning for at holde den stram. 

I kassen med en ny espressomaskine finder du typisk

* Portafiltre
* Filterkurve (single og double)
* Blindfilter til rengøring
* Tamper
* Rensebørste
* Brugsvejledning

Afhængigt af model kan indholdet variere en smule.

Placering

Vælg en placering, hvor:

* Maskinen står stabilt.
* Der er fri plads omkring maskinen.
* Damparm og varmtvandshane kan bevæges frit.
* Der er nem adgang til vandtanken.

ECM-maskiner er tunge og robuste. Når maskinen først er sat op, anbefaler vi, at den bliver stående samme sted.

Hvis du gerne vil kunne flytte maskinen let på køkkenbordet, kan du sætte filtdupper eller glidesko under fødderne.

2. Vand – det vigtigste for maskinens levetid

Hvis der er én ting, der har betydning for både maskinens levetid og kaffens smag, så er det vandet.

Langt de fleste servicebesøg på espressomaskiner skyldes kalkaflejringer, som kunne være undgået med korrekt vandbehandling.

Vand i Danmark

Vandets hårdhed varierer betydeligt fra område til område:

* København og store dele af Sjælland har typisk hårdt vand.
* Fyn har ofte middelhårdt til hårdt vand.
* Mange områder i Jylland har blødere vand.

Hårdt vand fører med tiden til kalkaflejringer i kedler, ventiler og varmelegemer.

Vores anbefaling

Ved hårdt vand anbefaler vi dobbelt filtrering:

Løsning 1

Brug en filterkande, f.eks. BWT Aqualizer.

Kombinér den med enten:

* BWT Bestsave-pose i vandtanken eller
* ECM Aroma C+ filter
* Kør vandet igennem filterkanden to gange

Løsning 2

Ved blødt til middelhårdt vand er én af ovenstående løsninger som regel tilstrækkelig.

Alternativ løsning

Du kan også anvende filtreret vand med lav kalkhårdhed. Mange oplever gode resultater med almindeligt kildevand fra supermarkedet. Bare det billige, det er typisk det bedste. 

Hvor blødt skal vandet være?

Målet er at reducere kalkindholdet uden at fjerne alle mineraler.

Espresso smager bedst, når vandet stadig indeholder en passende mængde mineraler.

Vi anbefaler en vandhårdhed på cirka 5-8 °dH.

Undgå

* Destilleret vand
* Deioniseret vand
* Ufiltreret postevand med høj kalkhårdhed

ECM anbefaler generelt, at man er opmærksom på både vandfiltrering og vandets hårdhed.

3. Første opstart

Fyld vandtanken

Fyld vandtanken helt op med frisk, koldt vand.

Når maskinen tændes første gang, skal den fylde kedel og interne vandveje.

Følg denne procedure:

1. Kontrollér, at vandtanken er fyldt.
2. Tænd maskinen.
3. Følg eventuelle instruktioner på displayet.
4. Lad maskinen gennemføre opfyldningen af systemet.

Det er helt normalt, at pumpen kører i længere tid under denne proces.

*Vigtigt* Kør aldrig maskinen uden vand i tanken.

Skyl maskinen igennem

Når maskinen er varm, anbefaler vi at skylle systemet igennem:

* Lad vand løbe gennem bryggehovedet i 5-10 sekunder.
* Tap lidt varmt vand.
* Aktivér damparmen kort.

Nu er hele systemet skyllet igennem med frisk vand.

*Obs* Fill Mode (på udvalgte modeller)

Mange nyere ECM-modeller er udstyret med en særlig Fill Mode, som hjælper med korrekt opfyldning af kedlen ved første opstart eller efter transport.

1. Placér en beholder under bryggehovedet.
2. Løft bryggehåndtaget helt op.
3. Pumpen starter nu opfyldningen af kedlen.
4. Lad vand løbe igennem i mindst 30 sekunder, eller indtil der kommer en stabil vandstråle.

Når bryggehåndtaget sænkes igen, bør indikationen "FIL" være forsvundet fra displayet.

4. Opvarmning og Fast Heat-Up

Tidligere krævede mange E61-maskiner 30-45 minutters opvarmning for at opnå optimal temperaturstabilitet.

De nyeste ECM-modeller er udstyret med Fast Heat-Up, som reducerer ventetiden markant.

Hvad er Fast Heat-Up?

Fast Heat-Up er en avanceret styring af varmeelementerne, som hurtigere bringer både kedel og bryggehoved op på arbejdstemperatur.

Fordelene er:

✓ Hurtigere opstart

✓ Hurtigere temperaturstabilitet

✓ Kortere ventetid til første espresso

Hvornår er maskinen klar?

ECM med Fast Heat-Up

* 6-10 minutter til første espresso
* 10-15 minutter til optimal temperaturstabilitet

ECM uden Fast Heat-Up

* 20-30 minutter til første gode espresso
* 30-45 minutter til fuld temperaturstabilitet

Vores anbefaling

Selvom maskinen kan brygge espresso efter få minutter, opnås det bedste resultat ofte ved at give den lidt ekstra tid til at stabilisere sig.

Hvis du har travlt:

*Vent mindst 8-10 minutter.*

Hvis du vil have det bedste resultat:

*Vent 10-15 minutter.*

HX-maskiner: Husk Cooling Flush

På traditionelle HX-maskiner med varmeveksler (f.eks. ECM Mechanika) kan vandet i varmeveksleren blive lidt for varmt efter længere tids stilstand.

Inden brygning kan det derfor være en fordel at lave et kort skyl gennem bryggehovedet på 2-5 sekunder.

På nyere ECM-modeller med Dual Boiler, Fast Heat-Up og forbedret temperaturstyring er behovet ofte mindre, men det kan stadig være relevant efter længere stilstand.

Nu er maskinen klar!

Næste trin er at indstille kværnen og brygge de første espressoer.

I næste guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du finder den rigtige kværnindstilling og kommer godt i gang med espresso.
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar